Grøn bopæl – rød tråd

Når man er så gammeldags, at man virker ud fra et sæt værdier, er det måske meget naturligt at have sin beliggenhed i det grønne hjerte af København, Frederiksberg. Der er i hvert fald så meget i vores omgivelser, der inspirerer os og skaber en rød tråd for os – noget vi søger at skabe i vores samarbejde med dig.

Vi tror på, at idéer skal hjælpes frem. Tanken om at være et idé-væksthus er en central værdi for os, og derfor vil vi så gerne være med til at udvikle og stress-teste fælles idéer for din virksomhed og din kommunikation. På den måde er vi sikre på, at vi kan gå fra spirende idéer til blomstrende historier og ende med solide resultater.

Men det tager tid, og den tid bruger vi på at lære dig at kende. Når du læser det her, har du taget dig tid til at lære os at kende – tak for det – og vi gør det samme, når vi har besluttet, at vi er de rigtige for hinanden. Vi passer ikke til alle virksomheder, og det er ikke alle virksomheder, der passer til os. For vi vil lære dig at kende, hvis vi skal arbejde for og med dig. Det er én af de værdier, vi taler om: dedikation. Når vi har valgt dig, er vi oprigtigt engagerede i din succes. Det er nok det, der gør, at mange af vores kunder ser os som en ekstern kollega. 

Når vi har brugt den tid, der skal til for at opnå den ønskede forretningsforståelse, kan vi levere det, vi er gode til: Kommunikation med konsekvens, hvor din virksomheds væsen skinner igennem enhver tekst, ethvert billede og enhver form for kommunikation. Vi tror på, at det giver dig autenticitet, og det er også en meget vigtig værdi for os.

Så hvad får du ud af MediaK? Du kan se vores arbejdsområder andetsteds, men hvad får du ud af det? Det har vi en håndfuld bud på:

  1. Mere tid til det, du er god til. Vi tager os af at fortælle om det, du gør. Du gør det. 

  2. Ægthed i din kommunikation. Når vi først begynder at skrive, kender vi dig ret godt. Så bliver det også lettere for dine kunder at lære dig at kende.

  3. Dialog og sparring. Vi har den generelle erfaring og specifik viden om dig til at finde nye perspektiver og gode løsninger på dine udfordringer – også dem, der måske ikke kræver en tekst eller strategi, men bare kræver nogle friske øjne.

  4. Et par ekstra hænder (og hjerner). Det er ret enkelt: Vi går helhjertet ind i din forretning og hjælper der, hvor der er behov for det. Vores kunder kalder os ofte en ekstern kollega, og det er egentlig den største kompliment, vi kan få.