Mediak teamet

”Vi er et idé-væksthus for vores kunder, hvor vi sørger for, at gode indfald bliver til effektiv branding og kommunikation. Vi tror på at være autentiske – både overfor vores kunder (og hinanden) og i den kommunikation, vi skaber.

Vi ved, at vi når længst ved at være dedikerede – til dig som kunde og til kvaliteten i vores arbejde.” 

 
 

 
Stinelauraknage.jpg

Stine Laura Knage | Partner & Client Manager

Stine har en bred erfaring gældende bl.a. salg og kundeservice og besidder mere end 10 års erfaring fra både restaurations- og rejsebranchen.

Hun har primært beskæftiget sig med kommunikation, PR, krisehåndtering og marketing og har desuden været ansat som Social Media Manager for Star Tour og TUI og haft ansvaret for en af Danmarks største Facebooksider.

I MediaK møder Stine dig og din virksomhed med stor forståelse og empati for både situation og behov. Hun er stærkt drevet af at tænke kreativt og strategisk - og af at få dine idéer til at blomstre og udvikle sig.

I fritiden leger hun botaniker og dyrker alt i sin store, lille ’have’ på 5. sal. Støder du på et appelsintræ eller en sær kaktus på vores kontor, er de med sikkerhed under indflydelse af Stines grønne fingre.

slk@mediak.dk

+45 2877 4777

stinaklitgaard.jpg

Stina Klitgaard Christiansen | Marketingassistent

Stina er uddannet fra Copenhagen Business Academy, inden for marketing - med fokus på digitale medier, hvilket har givet hende en stor kommerciel forståelse og bred viden inden for de nyeste tendenser i online markedsføring. 

Hendes primære funktion i MediaK består i koordinering af samarbejde og arbejdsopgaver. Stina sørger desuden for at det, der bliver leveret til vores kunder lever fuldt op til MediaKs kvalitetsniveau. 

I hendes koordinerende rolle, er Stina med hele vejen rundt. Fra billede- og videoproduktion, til udarbejdelse af content, helt til publicering og planlægning af kommunikationen på tværs af alle medier – i dialog og samarbejde med dig.

Stina har en helt særlig forkærlighed for kanelgifler og chokolade – som uden tvivl kan findes i hendes slikskål en fredag aften. 

sc@mediak.dk

+45 3175 7286

Andersbram.jpg

Anders Bram Møller Jensen | Communications Specialist

Anders kommer fra Copenhagen Business School, hvorfra han har en cand.ling.merc med speciale i amerikansk politik. 
Som Anders selv siger det, er han nok lidt atypisk som CBS’er, men vi er ikke altid selv herrer over vejen i livet. Så no regrets!

Hans kommunikationsbaggrund stammer både fra det private erhvervsliv og fra NGO, hvor Anders har udarbejdet kampagnearbejde i forbindelse med branding og velgørenhed. 

Anders er MediaKs alsidige ansigt. Han bringer alsidigheden med sig, hvor end han færdes i livet, og den har han selvfølgelig også bragt med sig ind i MediaK.

Kort sagt, Anders elsker at fortælle historier - og han tror på, at man kommer længst med sit budskab, hvis man pakker det ind i en god historie. 

Glæden ved den gode historie er godt belyst af Anders’ forbrug af populær kultur. Han elsker at opdage og finde historierne, om det så er i streaming, gaming, litteraturen eller i musikken.

abmj@mediak.dk

+45 3140 1032

Zoran3Web.jpg

Zoran kljutic | Art director

Med mange års erfaring og et usvigeligt øje for design og usability har Zoran bragt det kreative og det funktionelle sammen. Han har gjort det for musikbranchen, indretning, merchandise, for brands som LEGO, Roland Corporation, Disney og Pantone og inden for alle de klassiske og moderne grafiske discipliner: Print og offline, brochurer og hjemmesider, levende billeder og iøjenfaldende visual identity. 

Zoran har både fokuseret på product packaging samt offline og online marketing materialer, så han har i mange år sørget for, at det grafiske understøttede produktet bedst muligt. Det er én af grundene til, at vi er glade for at have Zoran på kontoret: Når grafik og produkt går hånd i hånd - uanset om det er fysiske produkter eller dine vigtige historier - løftes de til et samlet, uomgængeligt hele, der kaprer dine kunders opmærksomhed. 

Når Zoran ikke tænker på, hvordan de gode budskaber kan pakkes bedst ind, giver han los for kreativiteten med musik, hvor han bag trommesættet styrer slagets gang lige så sikkert, som han sætter den grafiske retning hos MediaK.

zk@mediak.dk

+45 3148 5902

MK Portrtter-7.jpg

Mikal Schlosser | Fotograf

Mikal er uddannet fra Journalisthøjskolen i 1999, men besættelsen af fotografiet startede allerede i 15-årsalderen, hvor unge Schlosser startede som fotograf for den lokale avis.

Fotografiet er en drømmekombination af teknik og menneskekundskab for Mikal. 
Ofte takker de fotograferede for oplevelsen, også før de har set billederne.

Billederne gennemsyres af glæde og et markant lys, som han altid tilstræber at have i sine billeder. 

Udover fotografi er Mikal meget optaget af sine døtre, chokolade og den perfekte smagsoplevelse.

ms@mediak.dk

+45 2819 2926

søren.jpg

Søren Keis Thustrup | Senior Copywriter

Hvis det engang var kikset at være nørd, lader vores senior copywriter Søren Thustrup sig ikke mærke med det. Nørderi er i dag et udtryk for, at man brænder for noget, fordyber sig i det og bruger så meget tid på det, at de der ikke deler passionen, synes det er, ja nørdet.

Søren nørder tekster på dansk og engelsk, hvor det hjælper med en cand.mag. i engelsk og filmvidenskab. Søren gør det komplicerede enkelt og det indforståede kommercielt. Den evne - og hans generelle forretningsforståelse - kommer af over 20 års erfaring med især B2B-markedsføring, hvor han har skrevet om alt fra høreapparater over procesteknologi og medico-kommunikation til employer branding af den kommunale hjemmepleje.

Når han ikke laver tekster, er Søren passioneret om meget andet, f.eks. film og TV, Københavns restauranter og barer samt fantasirollespil, hvor han ikke alene ofte ruller mærkelige terninger, men også i tidens løb har fået offentliggjort adskillige eventyr. Nogle ville nok mene, det er lidt kikset, men det tager vi med for at nyde godt af Sørens begejstring for alt spændende - herunder vores kunders seneste opgaver.

alberti.jpg

KENNETH ALBERTI | PARTNER & CEO

Alberti har en årelang erfaring fra tele- og energibranchen, hvor han primært har arbejdet med salg og marketing, kædedrift og kundeservice for blandt andet Orange, Telia og Statoil. Områder hvor hans ofte lidt skæve, kreative og kommercielle mindset i den grad blev dyrket og har skabt synlige resultater.

Kenneth tænder på at se muligheder i kundernes udfordringer og har ofte en vinkel, som virker, hvor du som kunde måske ikke selv lige havde set netop dét perspektiv på løsningen.

Kenneth har stort set været iværksætter hele sit liv og har en bred kommerciel forståelse, uanset om det er stordrift eller et personligt brand der skal markedsføres. Kenneths funktion i MediaK er det kommercielle filter, hvor kundernes aktiviteter og målsætninger altid sendes igennem hans vridemaskine.

Kenneth lægger vægt på detaljen, uanset om det er den rigtige strategi for dig som kunde, eller om det er udvælgelse af den helt rigtige bønne til den perfekte kaffeoplevelse… Og han byder altid gerne på en kop.

ka@mediak.dk

+45 2634 4444