Udviklende partnerskab

Opgaver:
Kurser
Rådgivning
Support
Grafik

Stats:
Afholdte kurser: 16
Uddannede kursister: 200

Gennem årene har vi opbygget et grundigt kendskab til det danske købmandsliv. Samarbejdet med mere end 70 MENY-butikker har bragt os tæt på Dagrofa, der udover MENY tæller SPAR, Min Købmand og Let-Køb.
Det tætte samarbejde har bl.a. resulteret i en række digitale projekter, der på unik vis kombinerer markeds- og forretningsforståelse og som på hver sin måde har bidraget til udvikling – både hos os og hos kunden.

Klimaambassadør

Med en CSR-strategi under navnet “Vi hjælper globalt, ved at styrke lokalt”, har Dagrofa bl.a. fokus på Klima & bæredygtig energi og Lokal bæredygtig udvikling. Som følge heraf introducerede Dagrofa i 2021 konceptet Klimaambassadør – en titel som eleverne gør sig fortjent til gennem undervisning på Mommark Handelsskole. MediaK er fast underviser gennem forløbet, som også er en del af elevernes grunduddannelse i Dagrofa.

Vi bruger bl.a. timerne med eleverne til at sammenkoble deres viden fra Post Officer til, hvordan de skal kommunikere deres budskaber på sociale medier.

I MediaK har vi undervist flere end 100 elever i løbet af deres skoleophold. Som en vigtig del af uddannelsen, hjælper vi eleverne med at afvikle deres klimaevent i butikkerne. På den måde sikrer vi, at eleverne når ud til lokalmiljøet gennem de sociale medier og giver dem mulighed for at promovere deres projekt i butikken ved hjælp af roll ups, loftskilte, plakater og gulvklistermærker.

Fra like til køb

En af de store udfordringer ved at implementere digitale strategier i supermarkeder er tid. Hvordan får man en travl købmand til at prioritere tid til sociale medier, når butikken også skal drives? De sociale medier er efterhånden en uundværlig platform for mange butikker, men ligesom den fysiske butik, kræver en stærk tilstedeværelse på sociale medier både tid, ekspertise og dedikation.

I 2023 gennemførte mere end 100 medarbejdere i MENY, SPAR og Min Købmand et uddannelsesforløb kaldet Post Officer, så de sikkert kunne begå sig, kommercielt og effektivt på sociale medier. I 2024 tilføjede Dagrofa forløbet til deres elevuddannelse. Forløbet inkluderer e-learning samt en hel dag med undervisning.
Forud for selve undervisningen har det været en bunden opgave at motivere købmænd og deres personale til at prioritere butikkens tilstedeværelse på sociale medier.

Vi er stolte af at bidrage til udviklingen inden for moderne købmandsskab og den overordnede målsætning #fremgangsammen til butiksansatte og elever i Dagrofa.

MediaK er en stærk medspiller i vores arbejde med Dagrofas digitale univers.
De fik vores opmærksomhed gennem deres vellykkede indsats for mange af vores købmænd. I Dagrofa Digital har vi efterfølgende haft stor glæde af deres forretningsforståelse og sans for, hvad der virker ude på butiksniveau. I vores samarbejde om at få strømlinet og forbedret vores købmænds tilstedeværelse på Facebook har MediaK brugt deres indsigt proaktivt, så de har været en værdiskabende partner fra koncept til eksekvering indenfor support, træning og rådgivning.

Heidi Andersen,
Leder af digital produktion og kampagner, Dagrofa Digital

Business manager

Sociale medier udgør i dag en væsentlig del af en butiks markedsføring. Det er samtidig et udstillingsvindue for tilbud, kampagner og branding. Derfor er det også kritisk, hvis en butik mister adgangen og kontrollen over sin egen side.

Som en del af #fremgangsammen præsenterede Dagrofa Digital i 2021 en vision om en samlet META Business Manager løsning for hver kæde. På bare fem måneder indfriede MediaK, de opstillede KPI’er for MENY, SPAR og Min Købmand. Selvom vi allerede er langt over halvvejs, fortsætter arbejdet med at samle butikkerne under en Business Manager hos META, og projektet om en mere sikker digital tilstedeværelse for butikkerne er langt fra slut.

MediaK leverer materiale til intern kommunikation og god, gammeldags kundekontakt via telefon. Dagrofas købmænd og personale er lige så forskellige, som deres kunder, og det kræver et vist lokalt kendskab at overbevise hver enkelt person om denne relevans. Det lokale kendskab og den generelle interesse for at forstå alle butikker er en af MediaKs styrker, og derfor er vi den helt rigtige samarbejdspartner til at løse denne opgave.

Flere cases

3

Hvem: MENY
Hvad: SoMe, Foto, Video, Grafik, Print & Tekst

Vi holder af MENY

Hvem: Sunweb
Hvad: Tekst

SoMe, SALG OG SOL